Adgang til forskning & uddannelse

Få ny viden, inspiration og ekstra hænder i din forretning via praktikordning

I Vitus Bering Innovation Park bor virksomheder side om side med VIA University College. Universitetet tilbyder ikke blot et antal ingeniør- og kommercielle uddannelser, som er relevante for iværksættere, men gennemfører ligeledes en række forsknings- og udviklingsaktiviteter, hvilket giver dig adgang til den nyeste forskning og viden inden for områder såsom global business engineering, værdikædeledelse, markedsføring osv.

Derudover har du mulighed for at samarbejde med dedikerede studerende, som er på udkig efter praktisk erfaring.

Dine samarbejdsmuligheder

  • Deltag i forsknings- og udviklingsprojekter
  • Praktikantordning
  • Studiejobs
  • Projektforløb med studerende

Mere end 2.000 af de i alt 4000 VIA-studerende kommer fra udlandet og har derfor nogle helt unikke kompetencer at bidrage med såsom et godt kendskab til andre kulturer og sprog.

VIA’s Career Service Center hjælper med at formidle kontakten til de studerende.

Du kan få et overblik over VIA’s erhvervsuddannelser og praktikperioder i denne brochure.

Matchmakeren fra BusinessHorsens

Morten Muriel Olsen er Matchmaker i BusinessHorsens, hvor han understøtter erhvervslivet med højtuddannet arbejdskraft, herunder både studerende og ordinær beskæftigelse. Et godt match indebærer to tilfredse parter. Hvis du fx ønsker en praktikant i din virksomhed, skal du se det som et samarbejde, hvor begge parter får noget ud af projektet. Den studerende skal altså tilbydes relevante arbejdsopgaver, som giver mening i forhold til studiet.

 

BusinessHorsens er beboer i Vitus Bering Innovation Park, så du kan let komme til at træffe Morten til en uforpligtende snak om rekruttering af praktikant eller ny medarbejder.

Læs mere om Morten og praktikforløb her.

Company Dating

Hvert halve år (april og oktober) holder VIA Company Dating, hvor virksomheder matches med studerende. Du tilmelder din virksomhed og bliver herefter opsøgt af de studerende til arrangementet. På denne måde møder du din næste praktikant eller medarbejder ansigt til ansigt. Læs mere om Company Dating her.

Hold øje med den næste Company Dating her.

Relevante uddannelser på Campus Horsens

Global Business Engineering
Engelsksproget ingeniøruddannelse med hovedvægt på naturvidenskab og teknik kombineret med økonomi, merkantile fag samt sprog og kultur. Bacheloruddannelsen tager 4 ½ år inklusiv et studie- og praktikophold

ICT Engineering
En 3 ½ -årig engelsksproget diplomingeniøruddannelse med specialisering inden for enterprise engineering, web engineering eller embedded engineering. Uddannelsen er meget projektorienteret og giver de studerende både nationale og internationale erhvervsfunktioner.

International Sales and Marketing Management
En 3 ½ -årig engelsksproget bacheloruddannelse med fokus på strategisk forretningsudvikling og forretningsmodeller, relationsmarkedsføring, salg og salgsledelse, produkt- og kundestyring samt business management og innovation.

Maskiningeniør/Mechanical engineering
Er en 3 ½ -årig diplomingeniøruddannelse på dansk eller engelsk med specialisering inden for innovation og produktdesign, intelligent mekanik eller bæredygtig energi. Uddannelsen er erhvervs- og projektorienteret.

Value Chain Management
Value Chain Management er en 3 ½ -årig bacheloruddannelse med fokus på Supply chain management, forandringsledelse samt projektledelse.

Produktionsingeniør Fra 2018 udbydes produktionsingeniør med fokus på Industri 4.0. På uddannelsen til produktionsingeniør lærer du at rådgive virksomheder om produktionsledelse og brug af fremtidens robotter. Du forudser, hvordan nye digitale teknologier kan anvendes i praksis.

Se alle uddannelserne på VIA University College, Campus Horsens.