Vitus Bering – zarens danske Columbus

En af Danmarks største opdagelsesrejsende er Vitus Bering, som har lagt navn til Vitus Bering Innovation Park. Bliv klogere på Vitus Bering i dette foredrag med museumsdirektør Orla Madsen.

Bering blev født i Horsens i 1681 og kortlagde i sit 60 år lange liv store dele af Jordens nordøstlige halvkugle. Han opdagede således i 1741 Nordamerikas østside, hvilket har givet ham tilnavnet i overskriften.Bering og hans mandskab strandede på en øde ø i den nordlige del af Stillehavet i november 1741. Her døde han d. 8 december 1741 og blev begravet på øen. Overlevende fra ekspeditionen vendte hjem året efter og kunne berette om turen. Bering har nærmest heltestatus i Rusland i dag. Desværre findes der ingen samtidige portrætter af ham.

Dette forhold var baggrunden for den dansk- sovjetiske ekspedition, som i 250 året for Bering død i 1991, blev sendt til Øen, som siden hans død og begravelse her har båret hans navn, for at prøve, om man kunne finde graven og – hvis det lykkedes – ud fra Berings jordiske rester forsøge at rekonstruere hans ansigt.

Foredraget finder sted tirsdag den 20. november hos VIA University College, Campus Horsens, Chr. M. Østergaardsvej 4, 8700 Horsens, kl. 19.00 – 21.00.

Tilmeld dig her.

Aftenens foredragsholder museumsdirektør Orla Madsen var som arkæolog med i 1991 og vil fortælle både om Vitus Bering, hans ekspeditioner og udgravningerne på øen. Orla Madsen var også med ved en stor mindehøjtidelighed i anledning af 275 året for Bering død i 2016. Dette gensyn med den fjerne ø er også med i foredraget.