Rådgivning & kapital

Rådgivning & kapital

Sæt skub i din virksomhed igen og igen!

Innovative virksomheder har som regel altid brug for rådgivning, netværk og evt. kapital for at komme videre i deres livscyklus. I Vitus Bering Innovation Park findes både rådgivere, der har overblikket over de mange tilbud, men også mere specialiserede rådgivere inden for bestemte områder.

Flere virksomheder i Vitus Bering Innovation Park tilbyder forskellige rådgivnings- og serviceydelser. Hos Business Horsens kan du f.eks. få et overblik over mulighederne som iværksætter, og hos Insero kan du bl.a. få hjælp til at udvikle og skaffe kapital til din gode idé.

Derudover huser Vitus Bering Innovation Park en række virksomheder med special kompetencer inden for en række områder så som organisationsudvikling og patentrådgivning.

Herunder kan du læse om nogle af de rådgivningstilbud, der er i Vitus Berings Innovation Park:

logoer/bering-startup-logo-uden-mellemrum-mrk-grnpng.png

Bering StartUp er VitusBerings miljø for iværksættere, hvor du udover en kontorplads får mulighed for fast business coaching, se under Bering StartUp

 

logoer/venture-city-horsens-logo-uden-farve.png

 

Bag navnet Venture City Horsens står Østjyllands nyeste vækstforening. Målet er udvikling af talentmassen af idérige iværksættere med vækst og arbejdspladser til følge. Midlet er et hands-on “fingrene i jorden”-koncept, hvor byens stærkeste erhvervskræfter hjælper næste generation på forretningsbenene med konkrete tiltag.

Venture City byder på KARMA-kapital, Business Angels og et bredt udvalg af erfarne mentorer, der står klar til at støtte den nye iværksætter med råd og vejledning.

Flere virksomheder i parken har modtaget kapital bl.a. QuadSAT , der både har været igennem iværksætterpilotforløb, modtaget Innobooster og investering fra lokale investorer.

Læs mere om Venture City

 

logoer/businesshorsens-logo.pngBusinessHorsens er en uafhængig medlemsorganisation, som fremmer innovation og vækst hos 670 medlemsvirksomheder, samt forbedrer rammevilkår og erhvervsudvikling i Horsens-området. BusinessHorsens tilbyder vejledning i øjenhøjde med et komplet hold af forretningsorienteret konsulenter, som er parate til hurtigt at rykke ud med akut vejledning og sparring.

BusinessHorsens har til huse i Vitus Bering Innovation Park og tilbyder bl.a. personlig vejledning til nyetablerede virksomheder (0-5 år) samt personer, der overvejer at stifte egen virksomhed. Desuden arrangerer de infomøder, hvor du som iværksættere kan få råd og vejledning omkring de mange områder som du skal være opmærksom på, når du etablerer virksomhed.

Kontakt BusinessHorsens for at aftale et møde

logoer/ins-insero-logo.png

Insero har en dyb faglig viden inden for energi og IT, og på den baggrund har Insero specialiseret sig i finanseringer som også i fremtiden gør en mærkbar forskel. Insero's mission er at skabe bæredygtig og lønsom vækst. Alle vores investeringer i virksomheder har derfor et langsigtet perspektiv med det overordnede formål at skabe et positivt afkast.

Læs mere om Insero

logoer/danske-bank-growth--the-hub--impact-logoer-collage.png

Danske Bank støtter startups med at vækste deres virksomhed. Det omfatter blandt andet platformen The Hub, hvor iværksættere gratis har mulighed for at finde investorer, medarbejdere og know-how, og platformen +impact. Vi har bygget et godt samarbejde op med Danske Bank Growth, og deres specialistmedarbejdere for at give parkens virksomheder adgang til andre netværk, og finansieringsmuligheder. 

Interesseret i at høre mere?

Få et uforpligtende tilbud fra Vitus Bering Innovation Park og hør mere om dine muligheder. Ring til receptionen på tlf. +45 8755 4343 for et uforpligtende møde eller tilbud.

Rådgivning & kapital

Rådgivning & kapital

bubblemedia