Bering StartUp

Bering StartUp

Er din virksomhed ny og har du udviklingsambitioner? Så er Bering StartUp i Vitus Bering Innovation Park noget for dig. Her kan du modne din projektidé og få sparring fra ligesindede til, hvordan din forretning kommer i gang.

Du får adgang til business coaching, udviklings- og laboratoriefaciliteter, rådgivning til venturekapital, events, internationalt netværk og meget mere som en del af Bering StartUp for kun 1250,- per måned.

Vi lægger vægt på et iværksættermiljø i moderne fysiske rammer, hvor din virksomheds udvikling er i fokus. Det er lettere at navigere gennem junglen af fondsmidler, lovgivning og muligheder for iværksættere, når man har erfarne business coaches med på holdet.

Med mulighed for mentorordninger og det kollegiale startup-fællesskab kan du hente inspiration til nye forretningsideer og spændende samarbejder. Her er plads til at lære af andres fejl og dele viden på tværs af brancher.  

Adgang til VIA University Colleges laboratorier fx Makerspace, giver dig en unik mulighed for at fremstille en evt. prototype. Derudover bidrager VIA med et internationalt studiemiljø med en guldgrube af erhvervsstuderende med kendskab til dit næste mulige eksportmarked.

 logoer/bering-startup-logo-1870x565.png

Bering StartUp er mere end bare et godt beliggende kontorfællesskab. Du får bl.a.:

  • Lyst hjørnekontor på 3. sal med udsigt over Nørrestrand
  • Kollegialt samvær med andre iværksættere
  • Adgang til moderne udviklingsfaciliteter og laboratorier fx Makerspace
  • Internationalt netværk
  • Rådgivning om og hjælp til at skaffe kapital
  • Mulighed for sparring og mentorordning fra stedets erfarne business coaches
  • Adgang til en række netværksevents med fokus på forretningsudvikling
  • Adgang til parkens mødefaciliteter
  • Adgang til parkens services som fx reception, kantine, tagterrasse på 6. sal m.m.

 

Kontakt receptionen i VitusBering på tlf. 87 55 43 43 for mere info.

Bering StartUp

Bering StartUp

Bering StartUp

Bering StartUp

bubblemedia