Direktør for Vitus Bering Innovation Park fratræder

Direktøren for Vitus Bering Innovation Park, Ulla Sparre, skal fra 1. januar 2020 stå i spidsen for Den Danske Vandklynge og fratræder samtidigt posten som direktør i innovationsparken.

Formanden for Vitus Berings bestyrelse, Kirsten Bundgaard, udtaler:

”Ulla Sparre har i 6 år været direktør Vitus Bering Innovation Park og har sammen med teamet været med til at skabe det unikke innovations- og iværksættermiljø, der i dag kendertegner parken. Vi vil fra bestyrelsen takke for indsatsen og ønsker Ulla god vind med den nye opgave. Vi arbejder i bestyrelsen videre med udviklingen af parkens innovative miljø, herunder den fremadrettede organisering og flytning til Innovationshuset på den nye campusgrund i 2021”

Den afgående direktør Ulla Sparre, udtaler

”Jeg vil gerne sige tak til beboere, teamet i parken og samarbejdspartnere for 6 fantastiske år omkring innovation og iværksætteri i Horsens. Vitus Bering Innovation Park er et hjertebarn for mig, så selvom jeg ser frem til den nye stilling, så bliver det med vemod at sige farvel. Samtidigt er timingen god, for at en ny leder sammen med teamet kan arbejde frem mod det nye miljø i Innovationshuset på campusgrunden.”