VBI Investors Open

Til VBI Investors Open samledes lokale kræfter såvel som investorer og iværksættere fra hele Danmark for at sætte fokus på forretningspotentiale og de gode ideer.Investors Open 1

VBI Investors Open, som blev afholdt i samarbejde med Iværksætter DNA var på mange måder en god afslutning på iværksætteugen 2014, hvor iværksætter arrangementer over hele Danmark satte fokus på iværksætteri.

Et bredt felt af entreprenører lige fra IT-iværksættere til sociale innovatører, var repræsenteret på dagen. De energiske iværksættere pitchede deres ideer for et publikum, der bestod af 15 af landets venturefonde, private investorer m.m., der netop nu er på udkig efter mulige investeringer.

Vi kan se, at der er rigtig mange gode forretningsideer, men at der er behov for sparring, som understøtter iværksætterne i processen fra ide til forretning. Derfor er et arrangement som dette, der sætter iværksættere i direkte forbindelse med investorer, værdifulde, udtaler Ulla Sparre, direktør af Vitus Bering Innovation Park.

Iværksætterne fik gode råd med på vejen, som i høj grad handlede om hvordan, man kan blive endnu skarpere på sin forretningsmodel, der tydeligt skal vise, hvordan ideen bliver til en lønsom virksomhed.

Læs 10 gode råd til et godt pitch

Investors Open 2

Udover værdifuld feedback, var der også mulighed for at hente inspiration fra taleren, Mogens Nørregaard, der selv har taget turen fra lille iværksætter til stor virksomhed. Desuden kunne man få professionel rådgivning fra lokale Advodan og Roesgaard & Partners, som udover at sponsorere initiativet besvarede juridiske og økonomiske spørgsmål.

Vi gør opmærksom på det forretningspotentiale og de gode ideer vores lokale iværksættere har, igennem det her initiativ. Derfor værdsætter vi også i høj grad de lokale kræfter, der har støttet op om arrangementet, siger Ulla Sparre.

Udover de førnævnte sponsorere, leverede Gertz Bageri et flot morgenbord og Bubblemedia afsluttende pizza. Deltagerne forlod således arrangementet mætte – både på oplevelser og god mad.