TEKDEB17 kommer til Horsens

TEKDEB er det korte navn for ‘teknologiudviklingsdebatkonference’ – en konference, hvor en
lang række fagligt skarpe debattører udfordrer sig selv, hinanden og deltagerne på faglige nedslag i automatiserede systemer, mødet mellem robotter og mennesker, perspektiver og konsekvenser for fremtidens samfundsmodeller.

TEKDEB17 lægger vejen forbi fire byer i Danmark, TEKDEBstorheriblandt Horsens, hvor du den 27. februar kan være med til at tage debatten om fremtiden til nye højder.

Konferencen finder sted på VIA University College i Horsens og det er gratis at tilmelde sig. Så spids tankerne og gør klar til en levende, landsdækkende teknologiudviklingsdebatkonference.

AI og kollaborative teknologier

På TEKDEB17 vil vi overordnet dykke ned i to temaer: AI og kollaborative strategier for teknologi- og samfundsudvikling. Lyder det overordnet? Det er det, men vi lover at skærpe vinkler, tonen og debatten.

Med AI er det lidt ligesom med vejret: Alle taler om det, men når det kommer til stykket, hvem gør så noget ved det? Hvad kan AI – i dag, i morgen, næste år? Teknologien udvikler sig eksplosivt, eksponentielt og ekstremt, er der mange der hævder, og vi kan alle finde mange eksempler på at det er rigtigt. Men i det samlede billede? Er der flere retninger, er der nogen der har mere ret end andre, og taler vi om det samme når vi siger ‘AI’?

Deltag selv i debatten

Under TEKDEB17 er det i høj grad deltagerne, der skal få debatterne på TEKDEB17 til også at leve videre ude i landet. Hvor end man deltager fra – København, Horsens, Odense, Aalborg eller andre steder – er det op til deltagerne at gå i dialog og clinch med kombattanterne.

Tilmeld dig TEKDEB17.