SubReader vinder “Young Stars”

Horsens stillede med to skarpe start-ups til Business Region Aarhus Iværksætterpris 2017 i kategorien “Young Stars”. SubReader, som vi i VitusBering kender som beboer i Bering StartUp, var nomineret sammen Watery – en webshop for svømmere. Begge iværksættere er i alderen 18  -20 år og kategorien “Young Stars” passer som skræddersyet til begge startups, der kun kender én vej: fremad!

Rutinerede prisvindere gør det igen

Inden de stak af med dette års “Young Stars”, var SubReader allerede erfarne prisvindere ved både dansk og europæisk mesterskab i entreprenørskab for unge. SubReader har udviklet en app til ordblinde og svagtseende, der kan læse undertekster højt. Allerede nu fornemmer man en stor efterspørgsel på produktet, skønt det endnu ikke er færdigudviklet. SubReader planlægger at bruge præmiepengene på markedsføring.  Læs mere om SubReader her.

Subreader vinder Young Stars høj 200x330Fra lommepenge til million – Watery flyder ovenpå

Det 2. nominerede bysbarn, Watery, er ligeledes værd at holde øje med. Watery er en webshop for svømmere etableret af den 18- årige elitesvømmer Daniel Johannesen på basis af konfirmations- og lommepenge. Blot 7 måneder efter opstart har lommepengene forvandlet sig til en forventet årsomsætning på 1 million. Thomas La Cour mødte Daniel, da det hele var nyt – læs mere her.

Læs hele Thomas La Cours artikel fra Business Region Aarhus Iværksætterprisen 2017 på ViStarterSgu.