Et ‘like’ er den korteste afstand

benjaminforsamling768x251

Hvad kan en iværksætter bruge Facebook til? Hvordan navigerer man i en shitstorm? Hvad skal vi med Instagram? Og hvad koster det?

Smilets dage er talte. Allerede nu regner eksperter et ’like’ for at være den korteste afstand mellem to mennesker. Det er noget af en påstand at komme med sådan en torsdag eftermiddag, og den efterlader mig noget skeptisk. Påstanden underbygges dog af forskning der viser, at et ’like’ udløser dopamin i hjernen svarende til niveauet ved en forelskelse. Denne lille, uskyldige knap; ’Like/synes godt om’ er altså i stand til at booste mine følelser, så jeg føler mig vigtig og speciel. Og hvad kan vi så bruge det til?

Vi sidder på Horsens Bibliotek til ”Offentlige og private virksomheders anvendelse af de sociale medier”. Vitus Bering Innovation Park, It-forum og Horsens Kommune står bag arrangementet, som er en del af ”Internet Week Denmark ’15”.

benjaminrudtavle491x300

Dagens første taler er Benjamin Rud Elberth, digital chef for Geelmuyden Kiese og ekspert i sociale medier på TV2 News bla. i programmet #dkpol.

Det er ham, der er ophavsmanden til ovenstående påstand om ’likes’ og smil, som han fastholder og underbygger undervejs.

‘Stay on Message’ – Hold dig til hovedtemaet

Først og fremmest er sociale medier skabt til mennesker og IKKE til virksomheder, og virksomhederne er derfor IKKE inviterede. Man skal trænge igennem privatlivets statusopdateringer og billeder af børn, kager og løbeture, som udgør hovedtrafikken på Facebook. Her er identifikation og positivitet et kernevåben i kampen omældresagen_349x200 brugernes opmærksomhed. Dette illustreres ved f. eks Ældresagens evne til at poste idylliske billeder af alderdommen, som vækker følelsesmæssig genklang hos de fleste af os.
Disse billeder høster en masse ’likes’, positive kommentarer og delinger, hvilket giver Ældresagen en enorm rækkevidde. Dette lader sig gøre ved, at Facebook arbejder cyklisk (’like’ – ’like’- del – kommentar- og forfra igen). Havde Ældresagen vist os en gang socialrealisme med syge og ensomme ældre, havde de ikke fået samme succes. Vi vil gerne se os selv og vores kære gå aftentur hånd i hånd, så giv os det, vi vil have, ellers får du ikke vores ’likes’.  

doitfordenmark100x147

Et eksempel på, hvad man ikke skal gøre, stammer fra rejsebranchen. Spies Rejser kørte i fjor en reklamekampagne kaldet ’Do it for Denmark’. Fortællingen var, at mange børn statistisk set undfanges på ferier, og at Danmark har brug for flere små borgere. Derfor må du som den bedste nationalpatriot tage på ferie og elske for dit land. Sjovt og finurligt, men meget kompliceret. En undertøjsmodel med sloganet ’Do it for Denmark’ leder ikke umiddelbart tankerne hen på min næste charterferie (måske gør jeg det forkert?), og har jeg tid og lyst til at fordybe mig i en tilfældig post på min Facebook ’feed’? Svaret er nej. Det er derfor Ældresagen har fat i den lange ende.

Købsadfærd – Anerkend at jeg vil anerkendes

Rent teknisk flytter man facebookbrugere til købsadfærd ved at få dem til at gå fra mikro- til makrohandlinger. Altså fra ’likes’ til kommentarer og delinger. For at rykke brugere til købsadfærd, må man starte med historiefortællingen. Engager brugerne ved at inddrage dem i din fortælling. Folk vil ikke være passive, men medskabere. Her var eksemplet Faaborg Kommune, der ligesom Ældresagen lagde idylliske billeder op, og tilføjede en tekst med et åbent spørgsmål a la ’Hvad er en god søndag for dig?’, hvilket animerede brugerne til at svare. Herefter kan du booste dit opslag til en udvalgt demografisk gruppe. Det kan gøres for få hundrede kroner, prisen bestemmer du næsten selv. Du får automatisk muligheden for at booste opslag og se prislister, når du opretter en side til din virksomhed. Vær klar ved tasterne, når de første kommentarer/billeder kommer, så du kan give et ’like’, og evt. en kommentar. Så er vi tilbage ved begyndelsen med ’likes’, smil og hjernens dopamin. Læresætningen er: ’Giv mig din anerkendelse og opmærksomhed, så er jeg din ven og kunde.

Shitstormen er over os

Annette Agerdal-Hjermind fra Aarhus Universitet efterfølger annetteagerdal_300x388Benjamin Rud med oplægget ”The power of dislike – At navigere som virksomhed i en shitstorm”.
Vi er trådt ind i ærlighedens tidsalder, hvor intet kan skjules, og ingen længere kan styres. Som virksomhed må du lære at give slip på kontrollen over dit brand, men samtidig forsøge at bevare styringen. Dette kræver tilpasning og omstilling, hvilket medfører at der IKKE er plads til langsigtet planlægning. Du bliver nødt til at agere og reagere i ”real time”. Anthon Berg gjorde for nylig i nælderne ved at antage, at Danmark kom videre i den indledende runde til europæisk Melodi Grand Prix, hvilket vi jo ikke gjorde. Du skal altså ikke poste et ”Hurra for Danmark”, når kampen er tabt.Det er her og nu, det foregår. Den vigtigste regel ved shitstorms er: Stå ved det og find en løsning. Vi er nok flere der husker, da balladen ramte Jensens Bøfhus for knap et år siden. Skønt Jensens Bøfhus havde retten på sin side, hjalp det ikke stort, da befolkningen støttede op om restauranten Jensens Fiskehus og hans ret til navnet. Den lille mand mod den store koncern bragte sindene i kog, selvom Jensens Bøfhus havde rettens afgørelse for, at navnet Jensens Fiskehus var et brud på deres rettigheder. Tålmodigt måtte der lægges øre til mere eller mindre rasende facebookbrugere og hadegrupper. Som hovedregel bør man aldrig blokere en bruger, medmindre vedkommende er racistisk, truende eller injurierende. I stedet gælder hjerte/hoved/hænder reglen: ’Jeg hører, hvad du siger, og jeg føler med dig’. Dette kræver tålmodighed, så man skal sørge for, at det er den rette person, der sidder ved tasterne.

Instagram – my happy place

Endelig kom turen til Fedja Salihbasic, som er blevet noget af et fænomen på Instagram under navnet @felecool.  Instagram er et medie svarende til Facebook og Twitter, men her lægger man kun billeder op. Det er ikke her, man diskuterer modgang, politik og uretfærdighed, det er et ’happy place. Hvad kan man få ud af at være her?

felecool_384x250 Fedja er fotograf og har været på Instagram siden 2010. Fem år senere er han blevet en international influent med over 400.000 følgere, hvilket har gjort en hobby til en levevej. Hans kunder tæller sværvægtere som Sony og Coca Cola, som kontakter ham for at få en ny, kreativ vinkel på deres brand. Han har en del rejseaktivitet i forbindelse med sine arbejdsopgaver senest i Tyrkiet og Fiji for Turkish Airlines og Tourism Fiji. Fedja_felecool375x300 Fedjas råd er, at man skal være sig selv og finde sin egen stil. Vi spørger, hvordan han ville fotografere et billede med titlen ’#kaffepause’. En kop kaffe for sig selv, eller en person der drikker af koppen? Han svarer, at han ville fotografere koppen fra oven. Den mulighed eksisterede slet ikke i mine tanker, og det illustrerer meget godt, at man skal omprogrammere sin hjerne til at tænke kreativt og uden begrænsninger. Det kræver træning, men når først man får lukket op for posen, er der en masse nye muligheder til, hvordan man fremstiller sin virksomhed og sit produkt.

Siden Facebook opkøbte Instagram i 2012, har man kunnet bruge data fra Facebook til at målrette sin markedsføring på Instagram, da de to mediers brugere overlapper hinanden. I Danmark er der ca. 700.000 brugere på Instagram. Se hvad de andre laver, lur dem kunsten af og kom i gang.    

Gå på opdagelse på Fedjas fantastiske Instagramside her.

Til sidst et par anbefalinger: Astrid Haug (Benjamin Ruds makker på TV2 News): ’Sig, du kan lide mig’ Peter Svarre: ’Den perfekte storm’ Brug alle kommunikationsnørderne på Facebook og Twitter og spørg om hjælp. Der er altid en, der gerne vil hjælpe en iværksætter. Desuden kan du selv læse op på emnet på diverse blogs – og Google er som altid din bedste ven.