Singler med CVR – dén var ny!

Iværksætter og single? Lyst til at møde ligesindede? Så skal du med til en helt anderledes dating-event, hvor du sammen med andre iværksættere skal løse opgaver i hold med chancen for at vinde et rejsegavekort på 40.000 kr.

Business-people-silhouette 600x300

“Kender du, det med …?” – mød ligesindede med CVR-nummer

Singler med CVR er en helt ny event, der kobler business networking med dating. Arrangørerne lover en sjov og inspirerende dag og aften, med lidt god mad og drikke. Holdene sættes af arrangøren, så du skal blot møde op med godt humør og mod åp at prøve nyt. Måske kommer du på hold med dit livs kærlighed? Måske får du nye venner? Måske endda en ny leverandør eller sparringspartner?

Men hvad skal vi så lave?Singler med CVR 260x200

Mød op på det aftalte ”spot” midt i din by, hvor der er pyntet op med flag, balloner, en cool DJ som vender lidt skiver til en tændt grill og kolde drikkevarer. Ved ankomst bydes man velkommen med en lækker goodiebag og et lille flag påført holdnummer. Find herefter de matchende flag hos dine nye holdkammerater.

Der er 7-8 opgaver, der skal løses på en mission rundt i byen. Ved de forskellige poster skal man finde opgaveløsninger baseret på snilde, viden og styrke – alle kan være med. Posterne er sponseret af diverse virksomheder og er derfor meget forskellige. Tanken er, at udfordringerne kan give dig inspiration, du kan bruge i din egen virksomhed.

Missionen fuldført – vi evaluerer i baren

Efter strabadserne mødes alle på en aftalt natklub i pågældende by, hvor vinderholdet kåres og går videre til finalen ved DANA LIVE messen i Aalborg til september, hvor de får chancen for at vinde hovedpræmien – et rejsegavekort på 40.000 kr. (Præmien kan deles op). Herefter går vi i baren og fester til kl. ?

  • Aarhus den 13. maj kl. 15.30 – ? Mødested er på vej!
  • Aalborg den 20. maj kl. 15.30 – ? Haven, Startup Works
  • Horsens den 17. juni kl. 15.30 – ? Mødested er på vej!

Dana a-kasse logoFå svar på alle dine praktiske spørgsmål her.

Tilmeld dig her!

Singler med CVR er sponseret og arrangeret af DANA , A-kassen for selvstændige og Iværksætter DNA.