Nyt Makerspace

Mandag den 25. september åbnede det nye MAKERSPACE på VIAs campus – et fantastisk prototypeværksted og nyt mødested for VIAs studerende, undervisere og Vitus Bering Innovation Parks beboere

Har du behov for at lasercutte en prototype i acryl? metal? træ? stof? eller… der bliver mange nye muligheder for at arbejde med prototypeudvikling i VIAs nye Makerspace, der også er et tilbud til beboere i Vitus Bering Innovation Park.  Pt.  indeholder rummet lasercutter, 3D-printere og -scannere, forskellige robotteknologier og muligheder for elektronikudvikling/kodning/gamification, varmepresser og tegneplade.

Du finder Makerspace på VIA Torvet ved den store kantine. Der er bemandet åbningstid mandag og onsdag kl. 13.00-16.00, hvor det er muligt at få en introduktion til mulighederne. Der vil for VIAs medarbejdere, studerende og VitusBerings beboere blive mulighed for at tage et kørekort og få adgang til rummet 24-7 mod betaling af eget forbrug af materialer.

På åbningsdagen var det især den store lasercutter, der tiltrak sig opmærksomhed og idegenerering om brugsmulighederne var allerede i fuld gang. 

Er du som virksomhed interesseret i at tage kørekort, så kontakt venligst Ulla Sparre for mere information