Menu

Facebook LinkedIn Youtube

Ny iværksætter i Bering StartUp

‘Min Dag, Min Energi’ – det er navnet på det elektroniske arbejdsredskab, som Innotera IVS arbejder på at udvikle. Virksomheden blev stiftet i april 2016 og har siden maj været en del af Bering StartUp miljøet  i Vitus Bering Innovation Park. IMG_0899

Formålet med ‘Min Dag, Min Energi’ er at sikre, at patienter med en mild hjerneskade kommer tilbage på arbejdsmarkedet på rette tidspunkt og ikke ender med en stress- eller depressionsdiagnose efterfølgende.

“Vores idé er at udvikle et elektronisk arbejdsredskab til det sundhedsfaglige personale, der arbejder med patienter, som har fået en mild hjerneskade efter en hjernerystelse, blodprop i hjernen eller en hjerneblødning,” fortæller Thomas Detlefsen, Medstifter og direktør af Innotera IVS.

Bag virksomheden er Thomas Detlefsen på 41 år og Berit Therkelsen 37 år, som til dagligt arbejder på Horsens sygehus. Begge er ansat i terapiafdelingen, hvor Thomas som afdelingsterapeut arbejder med innovation, facilitering, ideation og ideudvikling og Berit er en del af det Udgående Apopleksi Team.

Kompetencer inden for forretningsudvikling

Det var efter, at Thomas og Berit deltog i et af Bering StartUp´s morgenmøder, at de besluttede de sig for at blive en del af Bering StartUp. Her mødte de Henrik og Henrik, de to business coaches, som til dagligt hjælper virksomhederne i Bering StartUp.

IMG_0889“Thomas og jeg var klar over vi manglede nogle kompetencer i vores team, særlig inden for det forretningsmæssige aspekt. Efter en uforpligtende snak med Henrik og Henrik, valgte vi at tilmelde os en Flyer plads, hvilket vi har været meget glade for,” fortæller Berit.

Med en Flyer Plads I Bering StartUp har man en fleksibel arbejdsplads til en lav pris, som man kan tilgå, når man har behov. Samtidig kan man gøre brug af alle de fordele, som en fast plads tilbyder, heriblandt business coaching, hvilket er én af de fordele Innotera IVS værdsætter.

“Gennem løbende dialog oplever vi, at vores arbejde er blevet mere målrettet. Som ny iværksætter er der rigtig mange ting at fokusere på, og indimellem kan det være svært at vurdere, hvor man skal prioritere at lægge sin energi. Her har vores sparring med Henrik og Henrik haft stor betydning. De forstår at stille alle de undrende og provokerende spørgsmål som får os til at reflektere grundigt over vores produkt, kerneydelse og forretningsmodel,” uddyber Berit.

Rettigheder og kapital

Lige nu arbejder Thomas og Berit på at afklare rettigheder og licensaftale til ideen, som Region Midtjylland i udgangspunkt har ejerskab over, da begge er ansat i Region Midtjylland. Det bliver spændende at følge virksomheden, hvis næste skridt er at søge penge til udvikling af prototype.

Læs mere om fordelene ved at være en del af Bering StartUp.

Bering StartUp er en del af InkubatorMidt projektet, støttet af Region Midt og EU

Region Midt logoEU-logo_DK_Soc-fv-jpg

Nyheder

  • QuadSAT efter investeringen

    Se hvordan det er gået QuadSAT efter de modtog en investering på 600.000

  • Nyt Makerspace

    Læs mere om det nye mødested for iværksættere med fantastiske muligheder for prototypeudvikling

  • Patent Nord holder på hemmeligheden

    Nyeste beboer i VitusBering er Patent Nord, der hjælper iværksættere og virksomheder med patent- og designbeskyttelse.

Læs alle nyhederne ›

Kalender

Se alle events ›