Klar til Åbent Hus d. 23. maj

Klar til Åbent Hus d. 23. maj

Vi gør klar til at slå dørene op for både samarbejdspartnere, virksomheder og andre interessenter til et spændende Åbent Hus arrangement i Vitus Bering Innovation Park. Dagens Breakfast Club omhandlede en brainstorm til at finde ideer til indholdet af arrangementet.

Der blev både vendt målgruppe, potentielle talere, workshops mm. da direktør Ulla Sparre gav teten videre til husets beboere i dag til Breakfast Club. Der er mange spændende tiltag i støbeskeen både for voksne, børn og barnlige sjæle. Planlægningen er i fuld gang, og med de mange ideer og tiltag startet i dag, arbejder vi på at have et program klar kort efter påske.

Så sæt kryds i kalenderen d. 23. maj og glæd jer til en spændende eftermiddag i Vitus Bering Innovation Park.