Info-møde for iværksættere

Denne aften handler det om at få svar på de spørgsmål, du ikke vidste, du havde. Der er gratis deltagelse for alle iværksættere og andre interesserede i Vitus Bering Innovation Park, når BusinessHorsens, sætter hjernen i sving på info-møde. Med indslag fra Erhvervsakademiet Lillebælt og DANAs a-kasse for selvstændige, bliver iværksætteren vejledt fra top til tå.

Info-møde papir 1 700x500

 

Hvor er du? – Middagsserviet eller værdikædeoptimering?

Info-mødet finder sted i VitusBering ca. én gang hvert kvartal og du er velkommen uanset, om din idé er på bagsiden af en middagsserviet eller du søger nye medarbejdere eller leverandører. Fokus er det samme: hvilke overvejelser skal du gøre dig ved opstart af egen virksomhed? Mødet kan også bruges som en tjekliste efter opstart af egen virksomhed.

Denne aften er det Karsten Leth fra Business Horsens, der er vært. Han fortæller, at iværksætteren statistisk set er ældre, end man tror, nærmere bestemt 38 år, når virksomheden grundlægges. Overraskende 26% af befolkningen ml. 55 og 65 år er selvstændige, så man skal ikke nødvendigvis ikke være 25 år for at komme med på iværksættertoget – der udstedes billetter til alle aldre. Blot fordi de unge under 30 er medie-darlings, afspejler de altså ikke virkeligheden.

Forretningsplanen – din bedste ven

???????????????????????????????Den gode idé kan ikke stå alene – du SKAL have en forretningsplan. Heri skal stå: produkt, kernekompetence, målgruppe, markedsføring/salg og finansieringsplan. Forretningsplanen er dynamisk og bør gennemgås med mellerum.

Bering StartUp fra VitusBering er specialister i at hjælpe nye virksomheder på vej med business coaching og rådgivning. Du kan få hjælp til din forretningsplan ved at udfylde dit eget Business Model Canvas, så kvitterer Bering StartUp med 30 min. gratis konsulentbistand.Bering StartUp

Karsten Leth er meget erfaren og deler gerne sin viden. Han har et forklarende eksempel eller en anekdote i ærmet til hvert spørgsmål. Bliver den mere kringlet returneres spørgsmålet med et “Kig ind til os i BusinessHorsens, så kan vi hjælpe med det.” Og det får man faktisk lyst til.

5 hurtige spørgsmål til iværksætteren – kan du svare?

Vi kommer vidt omkring denne aften. Har du fx overvejet følgende:

  • Hvad er dit etableringsbudget og dit driftsbudget?
  • Hvad siger reglerne for dit lejemål eller lokalplanen? Må du drive erhverv eller sætte skilte op?
  • Hvordan hæfter du for aktiver i virksomheden?
  • Har du sikret dit varemærke og domæne?
  • Har du og dine partnere sikret virksomheden med en ejeraftale, så ejerandele ikke må sælges til konkurrenter?

Iværksætteri i praksis – fra idé til kunde (nu med diplom)

På 7 lektioner på aftenskole, bliver du guidet igennem de vigtigste punkter i din forretningsplan. “Iværksætteri i praksis” er et modul under akademiuddannelsen, som tages på Ledelsesakademiet Lillebælt. Den 7. lektion betragtes som en (frivillig) eksamen, hvor du står på mål for din forretningsplan.

Jens Kristiansen er denne aftens ambassadør for uddannelsen, som passer perfekt til iværksætteren der er fanget i tomrummet mellem lønmodtagerjob og ny, selvstændig virksomhed. Som et fast kalenderpunkt tvinger uddannelsen dig til at tage stilling til alt fra regnskab til den daglige drift, overvejelser der så let drukner i hverdagen. Ofte har iværksætteren høj faglighed og ekspertise omkring sit produkt, men halter på andre parametre som fx salg og marketing. Disse ting for du hjælp til at planlægge fra erfarne folk i et fortroligt forum.VentureCity logo Udklip

Et godt pitch kan sammen med en gennemarbejdet forretningsplan gavne dig, hvis du vælger at søge kapital. Venture City Horsens hjælper med finansieringen i form af både KARMAkapital og Business Angels.

Iværksætter på dagpenge – findes det?

Udover de åbenlyse ting, som produkt, salg og drift, skal iværksætteren også forsikre sig selv (og privatøkonomien) mod fx sygdom. DANA, a-kassen for selvstændige, repræsenteres denne aften af Jesper Breindahl, områdechef Østjylland. DANA er kun en a-kasse og ikke en fagforening. Ved medlemskab får man fordele som gratis rådgivning (om fx jura) og gratis inkasso (relevant for dig, der sender faktura ud).

Som selvstændig skal du bl.a. huske at regne ferie og sygdom med i budgettet. Faktisk skal du tjene løn til 12 måneder på kun 10 måneder, hvis du ønsker at dække sygdom og ferie ind. Er du selvstændig som bibeskæftigelse fordi du stadig har dit lønmodtagerjob, må du ikke arbejde i egen virksomhed ml. kl. 7.00 – 17.00 for, for at du kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed få dagpenge. Du kan tegne forskellige forsikringer til sygdom og barsel og tilmelde dig op til 10 AMU-kurser om året. Alt dette uddybes på mødet og giver endnu en tjekliste til iværksætteren, man som lønmodtager tager for givet.

Inden de kommende iværksættere går hjem med fulde notatblokke, sluttes aftenen af med kaffe, kage og netværk. Skulle denne artikel give anledning til spørgsmål om din virksomhed, er du meget velkommen til næste info-møde.

Du finder næste info-møde i Vitus Bering Innovation Park her.