Horsens Tech Talks 2019

Vitus Bering Innovation Park summede af virtuelle teknologier og energi da 150 deltagere var forbi til inspiration og hands-on test af nyeste AR/VR-teknologier.

 

På Horsens Tech Talk 2019 var temaet virtuelle teknologier og ikke mindst, hvordan de konkret kan anvendes i praksis af både virksomheder og offentlige institutioner. Under titlen “VR Ready – AR YOU?”  fik deltagerne mulighed for at høre danske og international key note speakere og adgang til EXPO område, hvor både startups, VIA studerende og etablerede virksomheder demonstrerede produkter.

Borgmester Peter Sørensen åbnede eftermiddagen med at pointere vigtigheden af integrere nye teknologier – og betonede især, at man skal turde eksperimentere. Det er en vigtig del af Horsens Kommunes erhvervstrategi, hvor man åbner op for test af nye teknologier i samarbejdet mellem privat-offentlig.

Fra EON Reality gav Morten Barfoed Søegaard et energifyldt og motiverende indblik i teknologierne og deres modenhed. Udviklingen i computerkraft gør det nu mere både lettere og mere attraktivt at anvende Virtual Reality til bla træning, markedsføring og kommunikation.

Kommunikation og adfærdsændring var kernetemaet i oplægget fra de to grundlæggere af MANND, Signe Ungermand og Singe Engermann. De anvender VR og AR til at give oplevelser, der øger empati som eksempelvis filmen X-Ray Fashion, hvor man følger produktionen af modetøj og selv oplever fornemmelsen af at stå i bomuldsmarken eller arbejde på den varme indiske systue. På EXPO var der også kø ved deres stand for at prøve oplevelsen med at være koma-patient. To virkelig seje iværksættere, der viser, at teknologierne ikke kun er for personer med tung teknisk viden.

I pausen var EXPO området åbent – og her kunne man prøve produkter hos de lokale virksomheder Collective Flow og Visometric, VIAs softwarestuderende med speciale i AR/VR, MANND, Virtual Umbrella, Takeawalk og The Awe

Virtual Umbrella er en Londonbaseret marketingvirksomhed specialiseret i XR i markedsføring. Her gav den Bertie Mills et godt indblik både fordele og ulemper. Virtual reality er stadig en dyr teknologi til markedsføring, så det er godt at forholde sig til om netop VR giver mest effekt i forhold til budget. På billedet ovenfor se sen god model for overvejelser i forbindelse med valg af medie.

Eftermiddagens sidste taler omhandlede effektivisering i produktionen gennem brug af VR til oplæring af medarbejdere. Marcus Haure fra Grundfos viste,  hvordan Grundfos har arbejdet med træning af medarbejdere gennem etablering af VR-træningsstudier i produktionen. Det har givet markate resultater og både i forhold til reduktion i oplæringstid, men også minde nedetid på maskiner og øget kvalitet.

Horsens Tech Talks er en tilbagevendende begivenhed, der tager fat i et aktuelt teknologisk emne og belyser det fra flere vinkler og altid med foku spå ´, hvordan teknologien kan anvendes i praksis. Arrangørerne er VIA University College, Horsens Kommune, BusinessHorsens og Vitus Bering Innovation Park

Foto: Vitus Bering Innovation Park, VIA Ingeniørerne og Jesper C Lauersen