Globalisering er ingen SKAM

???????????????????????????????

Hvad er globalisering (udover at være dagens buzzword)? Hvordan mærker vi den i hverdagen? Dette gav misteren et godt bud på med konkrete eksempler fra både job og privatliv.

Udenrigsministerens første officielle tale holdes altid på en uddannelsesinstitution, og Horsensdrengen Anders Samuelsen havde valgt hjemegnen som location for den første tale. Således fik Campus Horsens æren af en veloplagt og nyslået minister, der underholdt de fremmødte med en meget personlig tale.

“Fra et parcelhus i min fødeby er verden min arbejdsplads”

Anders Samuelsen er født i Horsens og har med tiden købt sit “fædrene parcelhus”, hvor han bor i dag. Faderen var folketingsmand med hang til en tår over tørsten, hvilket Samuelsen har aldrig lagt skjul på.  Storesøster Mette Bock (i dag kulturminister, LA) har derfor været en klippefast støtte siden barndommen.

“Last man standing” bliver partiformand

Den nybagte minister startede sin politiske karriere i folketinget 1998 for det Radikale Venstre. 2004 – 2007 sad han i Europaparlamentet. Herefter følger opskriften på, hvordan man bliver partileder. I 2007 stiftede Samuelsen Ny Alliance med Gitte Seeberg og Naser Khader. Uden noget egentligt partiprogram blev partiet valgt ind i folketinget med 5 mandater fordelt på ovennævnte, Jørgen Poulsen (Røde Kors) og Malou AAmund. Herefter vises der billede for billede en nedtælling af personer, der én efter én forlader den synkende skude.

Ny Alliance blev til Liberal Alliance og taburetten i Horsens Byråd blev til en (stålsat) ministerbil. Således går det op og ned i politik.

Globaliseringsdrømmen før og nu

???????????????????????????????Hvordan har verden ændret sig gennem de sidste 3-4 generationer? For bedste- og oldeforældre var den store verden rejsen fra Vestjylland til Østjylland. Den næste generation drømte sig til Mallorca på charterferie. Ved håndsoprækning demonstrerer Samuelsen sin pointe, da det halve antal tilhørere markerer på spørgsmålet: “Drømmer du om at bo og arbejde ude i verden?” “Dét er globalisering!” konkluderer ministeren.

Tankemønstret er ændret. Dagens unge er globalister. Verden er tæt på – den ligger lige nede i lommen på din smartphone.

Danske unges tagselvbord er dog ikke en selvfølge blot et par timer herfra.

Fred, frihandel og frihed

2 timers flyvetid fra Danmark er de danske fremtidsdrømme urealistiske. Ministeren kommer direkte fra fronten i Ukraine, hvor han gik rundt med en 18 kilo tung skudsikker vest. Når krigen sætter ind hører handel og vækst op. Alle midler bruges til krigsmateriel og ikke på hospitaler og uddannelser. Landet går i stå med negativ vækst og arbejdsløshed til følge.

For 10 år siden stod Tyrkiet på grænsen til medlemskab i EU. Nu er tingene vendt på hovedet med flygtningestrømme og militærkup.

Listen er lang, men det skal nok gå

Udfordringerne er mange. I år er der valg i Tyskland og Frankrig. Brexit træder i kraft og USA har en ny præsident. Putins skygge over de Baltiske lande. Krig i Libyen og Syrien. Irans atomprogram og Kinas buldrende økonomi. Konflikten Israel/Palæstina. Grækenlands ramponerede økonomi (Grexit?).

Anders Samuelsen og Ulla 400x230Derudover er der flygtningestrøm og folkevandring fra Nordafrika. I år 2050 vil det afrikanske land Nigers befolkning udgøre 90 millioner mennesker med en medianalder på 19 år. Hvad sker der, hvis disse sætter sig i bevægelse og vandrer nordpå?

Udenrigsministeriet giver et dansk bidrag til konfliktløsning og ministeren formaner os til, ikke at bekymre os yderligere – det er ham, der har aben.

Ministeren på lynvisit i VirusBering

Ulla Sparre fik en snak om iværksætteri, Bering StartUp og Venture City med Anders Samuelsen i parken. Der blev talt om de gode forretningsidéer og muligheder for kapital og international forretningsudvikling, som er Vitus Berings formål og kernekompetence. Derudover gav det store vægmaleri af søfareren Vitus Bering anledning til en snak om mod, idéer og store armbevægelser.

Er du forøvrigt opmærksom på udenrigsministeriets eksportprogram Vitus? – læs mere her