Find din indre power frem

Hvordan får jeg succes som iværksætter? Svaret er aldrig endegyldigt og ofte er det også individuelt, men ifølge livscoach og iværksætter, Iben Sofie Jønch, er et skridt i den rigtige retning mere psykologi og mindre strategi.

Nytårskur

Der var fokus på de indre værdier, da BusinessHorsens og Bering StartUp inviterede til Nytårskur den 26. januar i hyggelige omgivelser på Cafe Gran. Med et glas bobler i hånden og snacks på bordene, fik de 40 fremmødte virksomheder inspiration og netværk.

Læs stemningsrapporten fra Vistartersgu

Eftermiddagens første oplægsholder var Iben Sofie Jønch, som rejste interessante spørgsmål omkring fordelingen af vores fokus – både som iværksætter og som rådgivere til iværksættere.

”Det er min overbevisning, at succes er 80% mindset og psykologi og 20% strategi. Derfor skal iværksættere have meget mere fokus på den indre power frem for strategi.”

Du skal turde at tænke stort

Nytårskur 2

Budskabet var klart: Der ligger et kæmpe vækstpotentiale hos iværksættere, som ikke bliver forløst, fordi man tvivler på sig selv og ikke turder tænke stort nok.

”Som iværksætter bliver man ofte mødt med ord som vækst, forretningsplan og bundlinje. I virkeligheden sidder mange iværksættere bare og tænker; hvad hvis jeg ikke kan finde ud af det?”.

Ved at fokusere på at styrke vores mindset, kan vi ifølge Iben Sofie Jønch, realisere vækstpotentialet og skabe endnu flere iværksætter-succeser.

Dør jeg af det?

Vi skal have frisat en helt masse ressourcer i iværksættere og en hel masse ambitioner. Det kan vi gøre ved at finde vores indre power frem og styrke os selv. Her lød et godt råd, at man skal træne sin bevidsthed:

”Arbejd med din bevidsthed. Når du får fornemmelsen af ‘åh nej jeg kan dø af at lave det her kundeopkald’, så spørg dig sig: Kan jeg virkelig dø af at ringe til kunden? NEJ, okay så gør jeg det!”

Det handler om at vende negative tanker til positive og ikke mindst huske på, at du ikke er alene. Alle tvivler på sig selv og oplever, en følelse af utilstrækkelighed.

Vær urealistisk

Drop begrænsningerne af dig selv. Gør hvad du vil. Ikke hvad verden mener, du skal. Sådan lød budskabet fra Iben, som mente, at noget af det værste, man kan sige til folk er ’vær nu realistisk’. For var opfinderen af flyvemaskinen realistisk?

Vil du læse mere om Iben Sofie Jønch, så kig forbi hendes web på: https://coach.dk/

Snart vil du også kunne læse hovedpointerne fra det andet oplæg fra dagen, som blev holdt af Sanne B. Her stilles der skarpt på at skabe den gode kundeservice.