Likemind – netværk for ligesindede

Likemind giver dig mulighed for at møde ligesindede over en snak og en god kop kaffe. Ingen agenda, ingen oplæg og ingen regler – kun netværk. Alle er velkomne.

Husk på, at man nødvendigvis ikke behøver, at være der hele tiden eller fra start af, hvis man bare har lyst til at kigge forbi i 10 min, er det ganske fint. Fotoet er taget af Anders Boll, da der var Likemind i BusinessHorsens i december 2017.

Årets sidste Likemind fredag den 21. december

Kom og ønsk hinanden en rigtig glædelig jul!

Denne gang mødes vi hos Realmæglerne. Den røde løber køres ud, guldmanden står klar med dagens budskab og flagene står højt når RealMæglerne byder Likemind indenfor i varme lokaler. Der åbnes tilmed til de tilstødende lokaler ved Domaco Huse der opfører typehuse. Så der bliver rig mulighed for at få en snak om boligmarkedet, mens du lærer nye mennesker at kende!

Vi ses til en god kop morgenkaffe, mens snakken går.

Adressen er: Realmæglerne, Allégade 1H, 8700 Horsens

Vi starter altid kl 07:30 (for de morgenfriske!) og siger på gensyn kl. 9.00.

Læs mere om næste Likemind her.

Man holder ikke Likemind for sig selv!

Del budskabet og tag en ven med, som kunne tænke sig at netværke med ligesindede! Om du er studerende, mekaniker, revisor, jægerpilot, borgmester eller noget helt sjette – så er du mere end velkommen!

  • Hvad: En mulighed for at nyde kaffe og netværke
  • Hvorfor: Fordi kaffe med ligesindede er sjovt
  • Hvornår: Den tredje fredag i hver måned kl. 7.30 til 09.00 
  • Hvor: Forskellige steder i Horsens
  • Hvem: Iværksætter, studerende, direktør eller borgmester – alle er velkommen!

Initiativet til Likemind Horsens er taget af Kevin Refvik, VI STARTER SGU og Claus Porsgaard, EY – vi støtter selvfølgelig op herfra og glæder os til at se så mange som muligt.