Best Green vinder Europæisk pris

Landsbyen Hylke ved Skanderborg har sammen med det Insero-ejede selskab Best Green, der har base her i parken, netop vundet den europæiske pris “The Heat Pump City of the Year” – en pris, som anerkender de bedste varmepumpe-projekter i Europa.160301_INSERO_HYLKE_SKOLE_499_jpg

Prisen gik blandt andet til Hylke og Best Green fordi det er lykkedes med at udfase omkring 30% af olieforbruget det seneste år.

”Vi er meget stolte af, at den europæiske varmepumpe association anerkender vores indsats i Hylke med denne meget flotte pris. Skanderborg Kommune og landsbyen Hylke er et godt eksempel på, hvordan kommuner, med den rette borgerinvolvering, kan sætte gang i den grønne omstilling”, forklarer Simon Bak Kristensen, direktør i Best Green.

Læs mere om prisen, Best Green og projektet i Hylke her