Applicators Applicators er klar til næste store skridt

Bag udviklingshuset Applicators står Peter Sørensen og Ky Dui Pham, der begge ejer virksomheden.  For kort tid siden, 1. februar 2014, fyldte Applicators seks år, og de to partnere er nu klar til det næste store skridt, en snarlig lancering af deres eget produkt og ny virksomhed. 

Interview med ejer og forretningsudvikler Peter Sørensen

Applicators arbejder inden for tre produktgrupper hvor hver enkelt løsning skræddersyes til kunden. Der arbejdes time baseret, så der sælges en løsning + timer. De tre grupper er:

  • Forretningssystemer: Skræddersyet systemer til at digitalisere og optimere forretningsopgaver og interne rutine opgaver.
  • Portalløsninger: Portalløsninger til at dele viden, informationer og online værktøjer med dine kunder og samarbejdspartnere.
  • Planlægningssystemer: Software løsninger til ressource planlægning, sagsstyring, timeregistrering, ordreplanlægning m.v.

Her hjælper forretningssystemer firmaer med deres interne arbejdsprocesser, portalløsninger vedr. eksterne forretningsfordele ud ad til for kunderne og planlægningssystemerne er det der p.t. fylder mest for Applicators. Applicators er gode til at lave integrationer med økonomiprogrammer, tredjepartsprogrammer mm og de har erfaringer med mange forskelligartede software løsninger.

Peter og Ky har været iværksættere siden de blev færdige på VIA i Horsens. Ky er uddannet IT ingeniør og Peter har en såkaldt Double Degree, hvor han både har taget uddannelsen til Eksportingeniør og IT ingeniør. Dette giver dem et godt samarbejde og rollefordeling, hvor Ky er Applikations- og webudvikler og Peter er direktør og forretningsudvikler. De deler ejerskabet 50/50. Peter er især trænet i at tænke værdikæden, forretningsfordele og markedsføring ind i løsningerne, samtidig med at han kan agere Translater når der er nogle, der ikke forstår hinanden.

Hvis kunden ikke forstår ingeniørerne eller omvendt, så kan jeg gå ind og bygge bro mellem dem, og netop sørge for, at alle forstår hinanden, og at vi dermed får givet vores kunder den løsning og fordel de gerne vil have, fortæller Peter og uddyber: Købet skal være let tilgængeligt, derfor er det vigtigt, at vi taler et sprog som kunden forstår.

I snart tre år har Applicators haft et sideløbende projekt – deres helt eget produkt. Det er udviklet gennem mange timer – i omegnen af 20-25 timer om ugen i de tre år. Siden sommer har Applicators så arbejdet på en frigivelse af dette produkt. Produktet skal løsnes fra den enkelte kunde til markedet. Fra kun at lave skræddersyede løsninger, vil de gerne udvikle deres egen hyldevare, der kan sælges direkte. Peter forklarer:

Det er en naturlig udvikling for os som virksomhed, og vi ser det som det naturlige næste skridt for Applicators. Desuden er det en kæmpe drøm, der bliver til virkelighed. Vi har også hørt fra flere konsulentvirksomheder i vores netværk, at det ofte er sådan noget konsulentvirksomheder drømmer om – at lave et hyldeprodukt.

Det er meningen, at dette nye produkt skal startes op som en separat virksomhed grundet skarpere markedsfokus, parallelt med Applicators, på den måde kan de to virksomheder gensidigt styrke hinanden og vækste sammen, da der er tæt sammenhæng mellem forretningerne.Applicators_psnKy

 

 

 

 

 

Basen de sidste tre år i VBI Park har inspireret Applicators til at fastholde en høj faglighed med det produktudviklingsmiljø, der er i huset. Der er stort fokus på videnskompetencer i huset, og Insero og VIA i huset har mulighed for at sætte mange projekter i gang. Endvidere er Business Horsens i huset gode sparringspartnere og tilbyder gode netværksmuligheder. Disse faktorer giver et unik miljø for firmaer, der ønsker at produktudvikle.  Det kan være en dyr sport at produktudvikle, og som nævnt er der lagt mange timer, og dermed penge, i det nye Applicators produkt. Men for Applicators giver det god mening, at deres største projekt hidtil er deres eget. Med det nye produkt og koncept skal de to ejere dog lidt til at omlægge måden de driver forretning på. Lige nu anvender Applicators ca. 80 % på at udvikle og 20 % på at sælge. Dette skulle gerne være omvendt i den nye virksomhed, så der bruges 80 % på at sælge. I forbindelse med denne opstrukturering er Peter blevet tilbudt sparring med en beboer i huset, for at få deres erfaring med produktsalg.

Det er vigtigt med sådan sparring i nye udfordringer, for information er vejen frem til beslutningerne, fortæller Peter.

Med opbygningen af den nye virksomhed kommer der også et behov for nye kontorer, et nyt Place som det hedder på markedsføringssprog, og Applicators arbejder på kontorfaciliteter rundt om i landet. Selvom det bliver et hyldeprodukt, har de gennem markedsundersøgelser fundet ud af, at det stadig er vigtigt at kunne tilpasse den enkelte løsning til kunderne og kunne være i tæt dialog. Her er ‘Tryghed, viden og inddragelse’ stadig det vigtigste i et Applicators samarbejde.

Den nye virksomhed og produkt er til Applicators selv; efter at have lavet produkter til kunder i seks år, er der nu mulighed for at lave noget, som tager udgangspunkt i dem selv og virksomheden. Det er lavet med afsæt i deres mange erfaringer fra deres år med Applicators og de har stadig lidt finpudsning og udvikling at lave endnu, før den endelige lancering kommer i løbet af foråret. De er dog meget spændte og opsatte på at få succes også med dette.

Vi er klar til det her skridt. Vi har set vores kunder vækste og være i medvind, og vi har set at løsningerne slår igennem, og hjælper til med succesen. Vi har 6 års iværksætter- og kodeerfaring, det er tiden til det her nye store projekt. Fortæller Peter og afrunder: Vi ser ikke os selv som iværksættere længere, blot som to fyre der ejer et firma, som vi gerne vil udvikle yderligere og se vokse.

Læs mere om Applicators her.